0 Menu

Karl-Emil Heiberg - Familiedigte

by Karl-Emil Heiberg

kr130,00

Familiedigte
Karl-Emil Heiberg

Digte der kredser om hverdagen. I familien, i byen, i smedien, i bevægelsen. Om den skrøbelighed, glæden og angsten, der følger med uvisheden, eller mangel på erfaring, i et rum, hvor man må overlade autoriteten til sin intuition, og hvor man må gøre sig skrøbelig, som far, som kæreste, som søn, som barnebarn.

Vinden fejer en tåre hen over kinden
små skyer af damp forlader vores munde
dine røde luffer på mit cykelstyr
vi er Butch Cassidy and the Sundance Kid
vi glider gennem et lysplettet landskab
udsatte som aldrig før
silhuetter mod solen
verden et møde
med åben pande
og frosten er kold som et våben

Karl-Emil Heiberg er smed, billedkunstner og forfatter uddannet fra Forfatterskolen. Han debuterede med digtsamlingen Øksen ligger ved træets fod med genrebetegnelsen Johnnydigte. Familiedigte er hans anden udgivelse. Værket er støttet af Statens Kunstfond.

Familiedigte
1. oplag på 200 eksemplarer
Pris 129 kroner
Udkommer onsdag d. 30. november